Hvad er en Ledger Nano S, og hvad gør den?

Hvad er en Ledger Nano S, og hvad gør den?

Når det kommer til hardware wallets, så er en Ledger Nano S helt klart det mest populære valg i Danmark. Selv om der er lavet nyere wallets, så bliver denne wallet ved med at være et af de bedste valg. Dette skyldes, at prisen på enheden i forhold til funktionaliteten er meget god. For typisk under 500 kroner kan du få ekstremt god og sikker hardware wallet til Bitcoin eller en anden kryptovaluta ved at købe en Ledger Nano.

Hvad er en hardware wallet?

Ved man ikke, hvad en hardware wallet er, så kan man læse dette afsnit. En hardware wallet er en fysisk version af en Bitcoin wallet. Hvis du har en wallet installeret på din mobil eller computer, så har du en software wallet. Når du skal sende penge igennem den, så indtaster du modtageradresse, og så skal du blot trykke på “bekræft” eller lignende. Forestil dig, at en hacker havde adgang til din telefon (igennem fjernstyring), så kunne denne person nemt stjæle alle dine pnege – specielt hvis du ikke har en PIN-kode på din software wallet. Det samme gør sig gældende for computere.

Det er så her, hardware wallets kommer ind i spillet. Det er en enhed på størrelse med et USB stik, som du tilslutter til din enhed. Når du på computeren eller på mobilen indtaster beløb og modtageradresse, så skal du på den fysiske enhed bekræfte oplysningerne. Dette vil altså sige, at selv om man har adgang til computeren eller mobilen, så er det simpelthen ikke nok. Man skal have fysisk adgang til din hardware wallet. En hardware wallet er også beskyttet med en PIN-kode, så denne skal man også kende. Indtaster man den forkerte 3 gange i træk, så slettes alt data fra en hardware wallet (typisk).

Mister du din hardware wallet, så er det muligt at genskabe den, fordi man bliver bedt om at skrive et “seed” ned, når man opsætter sin hardware wallet. Dette “seed” skal man passe meget godt på, da dette er adgangen til dine Bitcoins.