Book billig rejse til Portugal

Book billig rejse til Portugal

Portugal er en forholdsvis prisvenlig destination i forhold til andre lande i Vesteuropa. Samtidig byder landet på spændende kultur, flot natur, gæstfrihed og ganske god mad.

Hvis du mangler inspiration til din næste ferie, så overvej at rejse til Portugal.

Historiske byer med mange seværdigheder

Lissabon er Portugals største by og derfor en oplagt destination. Dens historie går flere tusinde år tilbage, og arkitekturen i centrum er noget særligt. Mange betegner Lissabon som en af Europas fedeste storbyer. Udover den flotte arkitektur er der museer, parker, natteliv og mange historiske monumenter. Plus flere spændende småbyer i nærheden som kan besøges på dagsture.

Porto er den bedste by at besøge hvis vi spørger Portugalrejser.dk. Den er mindre end Lissabon, men bestemt lige så smuk. Porto har ry for at være en af Europas mest romantiske byer og er kendt for sine historiske attraktioner som Sé-kirken, Clérigos-tårnet, Ribeira-distriktet og de mange bygninger med azulejos-facader. Porto er forholdsvis billig, især når du besøger uden for sæsonen.

Braga er en anden vigtig by i Nordportugal. Den betegnes som landets religiøse centrum, især i form af de mange særlige kirker i byen. Bom Jesus do Monte er højdepunktet, den klart vigtigste attraktion i Braga. Men overvej også en fodboldkamp på byens sære stadion.

Coimbra ligger omtrent midt i landet og har landets ældste universitet. Det er en flot og historisk by, hvor der også er gang i den i weekenden. Coimbra er desuden kendt for sine mange centrale skobutikker. Det er en meget billig by at besøge, hvis du booker hotel eller ferielejlighed lidt i forvejen.

Til sidst er der Évora, en kulturel perle som ligger inde i landet, lidt øst for Lissabon. En gammel romerby med velbevarede attraktioner. Derfor er Évora også at finde på Verdensarvslisten.

Strand og surfing

Portugal byder på gode muligheder for strand og surfing. Hvis du vil booke charterferie til Portugal, så er Algarvekysten den klart bedste mulighed. Det er landets sydlige kyst som byder på mange resorter, hoteller og restauranter.

Byen Nazaré ligger længere mod nord, nærmere bestemt på vestkysten. Det er et paradis for surfere, da bølgerne bliver virkeligt høje.

Der er også andre, mere undervurderede strandbyer, som du kan overveje at booke rejse til. Men her er det ofte nødvendigt at arrangere på egen hånd, da rejseselskaberne som regel kun hjælper med ferier til de kendte destinationer i landet.

Overvej desuden Portugals øer

Portugal har en række herlige øer. Madeira er den bedste af dem. Det er en vidunderlig ø i Atlanterhavet, som er forholdsvis stor og som både har kultur og natur. Du kan booke charterrejse til Madeira, eller du kan arrangere tingene selv. Der er både mulighed for strand, afslapning, vandring, og meget mere.

Det samme kan siges om Azorerne, en anden øgruppe som ligger længere ude i Atlanterhavet. Her er vejret typisk lidt køligere, men naturen er måske endnu flottere. Azorerne består af forskellige øer, og du kan besøge flere af dem på turen, hvis du planlægger det ordentligt.

Hvad venter du på? Book din rejse til en af Portugals mange gode destinationer og igangsæt dit livs næste store eventyr!